Udtagninger

Udtagninger bruges i strik til at øge antallet af masker og dermed forme arbejdet. De er især vigtige, når man former fx ærmer, bærestykker, halsudskæringer eller giver en sweater mere vidde.

De mest almindelige måder at lave udtagninger på

1. Udtagning mellem to masker (M1)
Man samler tråden op mellem to masker og strikker den drejet. Det giver en diskret og pæn udtagning, som ofte bruges i raglan og bærestykker.

• M1R – masken strikkes drejet mod højre.
• M1L – masken strikkes drejet mod venstre.

De to varianter bruges ofte parvist, så udtagningerne spejler hinanden.

2. Udtagning ved at slå om (omslag)
Man lægger garnet over pinden og strikker det som en maske på næste pind eller omgang. Det giver et hul i arbejdet og bruges derfor ofte, når hulmønsteret er en del af designet.

3. Udtagning i en eksisterende maske
En maske kan strikkes både forfra og bagfra, så der dannes en ekstra maske. På engelsk kaldes dette ofte KFB (knit front and back). Metoden giver en lille synlig struktur i arbejdet.

Hvor placeres udtagningerne?

Placeringen afhænger af, hvad der skal formes. Eksempelvis:

• Ved raglan: Udtagninger placeres på hver side af raglanmaskerne.
• På et bærestykke: Udtagninger fordeles over en omgang for gradvist at øge bredden.
• I ærmer: Udtagninger kan placeres langs undersiden af ærmet for at give mere vidde.
• I siden af kroppen: Udtagninger placeres typisk på hver side af en markør.
• Ved halsudskæringen: Udtagninger kan bruges til at forme en V-hals eller anden halsudskæring.

Symmetriske udtagninger

Når en udtagning placeres på hver side af et bestemt punkt, bruges ofte højre- og venstrevendte udtagninger. Det giver et mere harmonisk og professionelt udtryk.