Farvekombinationer: Lær at sætte farver sammen til strik

Lidt om Farvekombinationer: Lær at sætte farver sammen til strik

Det er en kunst at vælge de “rigtige” farvekombinationer, når du strikker. For mange kan det være svært at gennemskue, hvilke farver går godt sammen, især når man strikker eller hækler. Derfor har vi lavet en guide til dig, hvor vi giver eksempler på designere, der strikker med flere farver eller tråde og  vores bud på fede farvekombinationer, der giver et fantastisk resultat til din strikkede sweater, vest eller bluse.

Velkendte designs med to eller flere tråde

Tofarvet eller flerfarvet strik er vældig populært i Norden, og der er også mange danske designere som PetiteKnit, My Favourite Things Knitwear og Refined Knitwear, som gør brug af denne teknik. De strikker med to eller flere tråde samtidig i deres strikkede design, som giver et utrolig flot og ofte farverigt resultat.

  • PetiteKnit har blandt andet strikket den fine Kumulus bluse i to tråde mohair/silkegarn. Billedet herunder er vores bud på trøjen.
  • Refined Knitwear (Rikke Bangsgaard) har også designet den søde Casia Cardigan i tynd silke Mohair i to tråde, hvor du eksempelvis kan vælge Silk Mohair fra Isager Yarn. Vi synes den lilla farve giver sådan et fint udtryk til cardiganen.
  • My Favourite Things Knitwear , som har strikket Vest nr. 3 i intet mindre end fire tråde. Vi har strikket den i nogle alternative garner, også på fire tråde i Merino fra Lang Nordic og de tre andre tråde i tynd silk mohair fra Tilia og Isager.

Du kan se de præcise farver længere nede i teksten under farvekombinationer.

Vælg de rigtige farvekombinationer

Det kan være ret svært at vælge hvilke farver, som giver flotte kombinationer. Det er da også noget som kunderne kan være meget udfordrede på at vælge, hvorfor vi gerne vil give dig et par gode tips til gode farvekombinationer til strik med en, to, tre eller fire farver. Skulle du have tvivl om farvesammensætninger, så tøv ikke med at kontakte os eller kom forbi vores butik på Frederiksberg.

Her får du nogle bud på farver, som vi i tidens løb har set strikket op med et smukt resultat.

1. Vælg helt ensfarvede garner

Når du vælger blot at strikke i én farve (på flere tråde), får du som udgangspunkt en smuk dyb og mættet tone af den respektive farve. Her har vi valgt at sammensætte forskellige garntyper i samme kulør, som giver sådan et flot resultat. Du kan prøve at kombinere:

2. Sammensæt blide komplementær farver

Fidusen er her at vælge farver som ligger ret tæt, men alligevel giver tekstilet liv. Farverne skal ligge forskudt af hinanden, men de kan godt være i hver sin skala. Det giver et fantastisk resultat, når du laver farveskift med komplementære farver. Her er nogle af vores yndlings farvekombinationer:

3. Prøv farvekombinationener af salt og peber

Med salt og peber mener vi, at du kan sammensætte for eksempel sort garn med lysgrå eller råhvid. Det giver et rigtig flot og stilet look. Du kan også sammensætte alle mulige lignende kombinationer, som er hinandens modsætninger, og bestemmer du selv, hvor fremtræden farverne skal være i dit strikketøj, og hvornår du skifter farve i din strik.

Du kan overveje at kombinere:

Et generelt godt råd er at lave strikprøver af nogle udvalgte farvesammensætninger og se, hvordan det ser ud. På den måde, får du det udtryk, du ønsker. Hos Tante Grøn CPH, hjælper vi dig også altid glædeligt med råd, om kunsten i at sætte farver sammen.

Rigtig god strikning og hækling!