Om produktet
Babytæppe Langeland
Er du på udkig efter et smukt og blødt babytæppe til en nyfødt, er Babytæppe Langeland et oplagt valg. Det elegante tæppe er perfekt til at svøbe den lille i på hjemturen fra hospitalet og bliver hurtigt en fast favorit til hyggelige puttestunder, hvor baby har brug for både varme og tryghed.
Babytæppe Langeland er en oplagt gave til den kommende eller nybagte familie, hvad enten det er som graviditets-, barsels- eller dåbsgave. Er du selv gravid, er tæppet samtidig et hyggeligt strikkeprojekt, som kan nydes i ventetiden, mens forventningens glæde vokser.
Designet er skabt af den danske strikkedesigner Pixen, også kendt som Tusindfryd, som står bag en lang række populære strikkeopskrifter.
Tæppet strikkes frem og tilbage på rundpind og afsluttes med en dekorativ hæklet kant over to omgange. Ønsker du en anden størrelse, kan målene nemt tilpasses.
Færdige mål
Ca. 84 × 123 cm.
Vejledende garn og garnforbrug
Jelling fra Nordic Yarn Lab – et smukt tweedgarn i 100 % uld.
- Løbelængde: 50 g = ca. 350 m
- Garnforbrug: 5 nøgler til den angivne størrelse
Vejledende pinde
- Rundpind 3,0 mm (100 cm)
- Hæklenål 3,0 mm
Strikkefasthed
Efter vask og udglatning måler én mønsterrapport ca. 6,5 cm i bredden og 3,5 cm i højden.




