Om produktet
Viola Mini Designet af Jena Kofoed
Viola Mini er en bluse til de mindste, der strikkes nedefra og op til skuldrene med et fint hulmønster i vandrette linjer, med glatstrik mellem hullerne.
Blusen er strikket i Kalø fra Nordic Yarn Lab, der er en eksklusiv blanding af 89 % økologisk uld og 11 % yak, hvor de to fibre forenes i et garn, der kombinerer blødhed, varme og holdbarhed.
Beskrivelse:
Størrelse:
1 (2) 4 (6) år.
Overvidde: 64 (68) 70 (72) cm.
Hel længde: 33 (34) 38 (40) cm.
Materiale:
Kalø fra Nordic Yarn Lab, der er en eksklusiv blanding af 89 % økologisk uld og 11 % yak.
Forbrug: 150 (150) 150 (200) g.
Strikkepinde:
2,3 + 3,5+ 4,5 mm + 80 cm. Eventuelt strømpepinde til ærmer og hals.
Strikkefasthed:
23 m x 34 pinde = 10 x 10 cm.
Opskriften skal købes på Jena Kofoed´s hjemmeside – kan købes her.
Lidt om Kalø – Nordic Yarn Lab
89 % økologisk uld · 11 % yak
Kalø er et luksuriøst garn, hvor økologisk uld og yak mødes i en smuk forening af blødhed, varme og holdbarhed. Garnet består af 89 % økologisk fåreuld og 11 % yak – en sjælden fiber, der bringer både komfort og karakter til dit strik.
Yakfiberen, som stammer fra yakoksen i Himalayas barske klima, er kendt for sin ekstremt bløde struktur – sammenlignelig med cashmere – og sin evne til at holde på varmen. Faktisk er yak op til 40 % varmere end almindelig uld og samtidig både let og åndbar.
I kombination med økologisk uld bliver Kalø til et garn, der isolerer effektivt uden at overophede, og som transporterer fugt væk fra kroppen. Det færdige strik forbliver tørt, varmt og behageligt – perfekt til både hverdagsbrug og mere luksuriøse projekter.
Den økologiske uld tilfører struktur, elasticitet og slidstyrke, hvilket gør Kalø til en langtidsholdbar garnkvalitet.
Farvespil og udtryk:
Kalø er indfarvet på en bund med diskrete mørkere toner, som skaber et let meleret udtryk. Det giver dybde og liv til det færdige strik og passer smukt ind i en nordisk og naturlig stil.
Specifikationer:
• Løbelængde: ca. 200 m / 50 g
• Anbefalede pinde: 3 – 4 mm
• Strikkefasthed: 23 masker x 34 pinde = 10 x 10 cm
• Vask: Håndvask i lunkent vand, tørres fladt




