Der er flere måder at farve dit garn end Plantefarvning på den klassiske måde eller ved syrefarvning med eddike. Solfarvning er helt klart en fantastisk fin måde at sætte farve på dit råhvide uldgarn.
Solfarvning af garn refererer til en farvningsproces, hvor naturlige pigmenter og farvestoffer i planter, blomster eller andre naturlige kilder udnyttes til at farve garn. Metoden bruger solens varme og lys til at ekstrahere farve fra disse kilder og binde den til garnet. Dette kan være en mere miljøvenlig og bæredygtig farvningsmetode sammenlignet med traditionelle kemiske farvestoffer, der kan have negative miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser. De fyldte glas er dekorative at stille op i vindueskarmen, men man må også have lidt tålmodighed, da processen tager op til 6 uger eller mere.
Find dine store sylteglas frem og de må gerne være mindst 2,5 liters eller 5 liters med patentlåg, så kan du farve mere garn.
Køb ufarvet råhvidt uldgarn, som skal være uden lanolin eller spindeolie, så det egner sig til at tage imod farve. Er du i tvivl kan du evt. vaske garnet først og huske at skylle sæben ud af garnet. Du kan sagtens gøre det lige før du går i gang med at fylde glassene.
Vi har mange forskellige garner, der kan anvendes til solfarvning. Du kan finde dem her. Køb Alun – vi har købt det hos Matas – det skal ofte bestilles hjem. Alun er en kemisk forbindelse, der ofte er blevet brugt som et mordant i farvningsprocesser, herunder farvning af tekstiler og garn. Mordanter bruges til at hjælpe med at binde farvestoffer til fibre og forbedre farveægtheden. Alun generelt betragtes som relativt sikkert at bruge i mindre mængder i farvningsprocesser.
Her er der mange muligheder. Det kommer også an på, hvilke farver du gerne vil opnå og planterne skal være friske. Gule farver er lettest at opnå. Du skal ud i naturen og plukke planterne og vælg gerne en af de følgende: Rejnfan, Gråbynke, Røllike, Gyldenris. Også Perikon og Vild gulerod giver gule farver.
Rosa farver kommer med lyng og forhåbentlig stokroser. Men her kan man også bruge tørret Kraprod. Man kan solfarve med mange forskellige ting eksempelvis:
Så skal du nu stå med:
-stor skål til det våde garn
-grydeske
-sylteglas der kan rumme både garn og planter samt vand 2,5 l eller 5 liter
-alun
-køkkenvægt
-planter, som skal klippes i stykker, så det kan fordeles i sylteglasset
-lunkent vand
Nu skal tiden og solen arbejde for dig, og du skal vende glasset en gang om ugen, så det får sol fra alle sider. Du kan også røre i glasset samt fjerne mug øverst, hvis du skulle få det. Men det tager imod farve alligevel.
Når du er færdig med at farve, skal du blot åbne glasset og tømme det hele ud i vasken. Smid panterne ud og vask uldgarnet med det samme. Lad det tørre en dags tid. Alle vore garner blev semi-solid i farverne, dvs. de er ikke rent ensfarvede, men varierer lidt i farvestyrke. Det ser smukt ud.
Ja, det har vi prøvet, og man aner jo ikke, hvad der gik galt. Det smukke glas med sorte stokroser fik en utrolig flot mørkere og mørkere lilla farve i løbet af de første 3 uger, det stod i vindueskarmen, og vandet var så mørklilla så det tangerede sort. Så efter 3 uger tømte vi glasset og håbede på en lilla nuance, men ak og ve, den blev grønlig. Det måtte så gøres om, dog var det midt i August, og der havde vi kun røde og lilla stokroser at lægge i, så nu går der mindst 6 uger før vi tør åbne glasset igen.
Du kan se resultaterne af vores arbejde med sommerens solfarvning her.
Solfarvning giver mulighed for at skabe unikke og skiftende farvenuancer, da det naturlige farvestofsammensætning kan variere afhængigt af flere faktorer som planternes art, jordbunden, sollys og vand – øvelse gør mestre.
Solfarvning giver en mere organisk tilgang til farvning, hvilket kan appellere til kreative strikkere, der ønsker at have en mere intim forbindelse til naturen og de materialer, de arbejder med.
Strikkere kan finde glæde i solfarvning som en mere ansvarlig farvningsmetode, da der er en mere bæredygtighed og miljøvenlige proces. Da solfarvning ofte skaber varierende og overraskende resultater – det kan vi skrive under på – kan det tilføje et personligt og unikt præg til strikkeprojekterne.
Du kan også give det i gave – enten fyldt med garn og blomster eller som gør-det-selv gave/kit.
God fornøjelse med dine projekter