Vi har samlet 3 populære opskrifter fra Petiteknit´s spændende udvalg af opskrifter og strikket dem op i én garnkvalitet fra Nordic Yarn Lab.
Nordic Yarn Lab har en klar vision om at tilbyde bæredygtigt garn i høj kvalitet, produceret med omtanke og så vidt muligt i tråd med FN’s verdensmål. Sortimentet rummer et smukt udvalg af rene naturfibre som alpaka, mohair, økologisk bomuld, merinould, kameluld og meget mere.
Vi stræber efter at holde vores garner så naturlige og miljøvenlige som muligt. Et godt eksempel er Frederiksberg fra Nordic Yarn Lab der er et utroligt blødt, let og luftigt garn, der udelukkende består af naturmaterialer.
Garnet er sammensat af 45 % alpaca, 45 % økologisk bomuld og 10 % mulesingfri uld – en kombination, der giver et stærkt og samtidig ekstraordinært blødt og eksklusivt garn.
Det er et Blow-garn – det vil sige fibrene pustes ind i en tube og dette gør garnet meget blødt og let.
Nedenfor kan du finde 3 eksempler på opskrifter fra PetiteKnit, som vi har strikket op i garnkvaliteten Frederiksberg fra Nordic Yarn Lab. Det drejer sig om følgende:
Selmas Sovedragt strikkes i retstrik oppefra og ned – begyndende med hætten og derefter selve dragten. Bærestykket formes med raglanudtagninger, og både hænder og fødder har praktiske vendeluffer. Dragten har en rummelig pasform, som gør den perfekt som overtøj til luren i barnevognen.
Selmas Sovedragt kan strikkes i følgende størrelser: 0–3 mdr. (3–6 mdr.) 6–12 mdr. (1–2 år) 2–3 år
Frederiksberg fra Nordic Yarn Lab er et let, luftigt og særdeles blødt garn, fremstillet udelukkende af naturfibre. Det spindes på et lille, specialiseret spinderi i Italien og har en fyldig, luksuriøs struktur.
Sammensætningen består af 45 % alpaka, 45 % økologisk bomuld og 10 % mulesingfri uld – en kombination, der giver et stærkt, slidstærkt og samtidig eksklusivt blødt garn.
Du kan bestille garnet til Selmas Sovedragt her.
Opskriften køber du på Petiteknit´s hjemmeside og du kan finde den her.
Sophie Hood strikkes i ét stykke frem og tilbage i retstrik med i-cordkanter fra spids til spids. Hætten formes ved hjælp af ind- og udtagninger og sys til sidst sammen i nakken med madrassting.
Sophie Hood kan laves i 3 størrelser: S (M) L
Materialevalget er igen garnkvaliteten Frederiksberg fra Nordic Yarn Lab.
Du kan bestille garnet til Sophie Hood her.
Opskriften køber du på Petiteknit´s hjemmeside og du kan finde den her.
Ivy Sweater strikkes oppefra og ned i ét stykke uden sammensyninger. Arbejdet begynder med udtagninger til skuldrene, fortsætter med udtagninger til ærmerne og afsluttes med raglanudtagninger. Halsudskæringen formes med vendepinde for at give en god pasform. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik.
Sweateren er designet med et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 12 cm i forhold til dit brystmål. Vælg derfor en størrelse, der ligger cirka 12 cm over din egen brystvidde.
Kan strikkes i følgende størrelser: XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)
Materialevalget er igen garnkvaliteten Frederiksberg fra Nordic Yarn Lab.
Du kan bestille garnet til Ivy Sweater her.
Opskriften køber du på Petiteknit´s hjemmeside og du kan finde den her.
Hos Nordic Yarn Lab inviteres du ind i et kreativt univers, hvor nordisk charme møder passionen for garn. Her samles strikke- og hækleentusiaster i et fællesskab, der bygger på glæden ved håndarbejde, fascinationen af garn og de venskaber, der opstår i trådens tegn.
Vores fokus er på garn af høj kvalitet og bæredygtige valg – men også på alt det omkring garnet, som vi ikke kan lade være med at forelske os i. En naturlig forlængelse af denne passion er vores arbejde med håndfarvning, hvor hvert nøgle får sit eget unikke udtryk.